Få et spændende job med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i en virksomhed med stor vækst og som er leverandør til den grønne omstilling indenfor vindmølleindustrien.

Vil du være med til at sætte præg på en dynamisk serviceorganisation i vækst? Og motiveres du af et udfordrende job i et projektorienteret miljø, hvor dine analytiske evner og din tekniske forståelse bliver sat i spil?

Så er du måske den Support Engineer vi søger hos AB Inventech A/S. Du bliver en del af et supportteam med dygtige og engagerede kolleger, hvor der arbejdes selvstændigt med opgaverne fra start til slut.


jobbet

Vores support team er med til at sikre driften af vores maskiner, der er installeret hos vores kunder rundt omkring i verden. Derfor bliver dine primære opgaver:

  • I samarbejde med de nærmeste kollegaer i teamet at varetage opgaverne i 24/7 supportfunktionen, som også indebærer en vagtordning og rejseaktivitet.

  • Opsamle, analysere, dokumentere og kvalitetssikre viden i forbindelse med opgaveløsningen i afdelingen.

  • Assistere med udvikling af supportfunktionen i form af dokumentation, procedurer, kompetence- og vidensdeling.

  • Opbygge gode relationer med kundernes vedligeholdelsesmedarbejdere, hos kunder der er spredt over hele verden.

  • Evaluere kundernes udfordringer med henblik på at forbedre vores maskiner og anlæg

  • Administrativt arbejde i forbindelse med egne opgaver.


kvalifi-
kationer

  • Du er uddannet ingeniør, maskinmester, automationstekniker/teknolog eller har en tilsvarende teknisk baggrund.

  •  Du har gerne erfaring med udvikling af specialmaskiner og automationsanlæg.

  •  Du har kendskab HMI-paneler og frekvensomformere samt servo/motion-systemer.

  •  Du har gerne kendskab med Siemens TIA Portal og evt. Simotion Scout.

  •  Du har erfaring med HMI-paneler og frekvensomformere samt servo/motion-systemer.

  •  Du behersker dansk og engelsk – både på skrift og i tale.

Det er vigtigt, at du kan trives i en til tider hektisk hverdag, men samtidig formår at holde et overblik på egne sager for at sikre deres fremdrift og afslutning.

Du skal brænde for supportopgaver, være løsningsorienteret og sætte en ære i at levere en god service til vores kunder, selvom du måske står overfor en svær problemstilling.

Du bliver en del af et stærkt team hvor du referer direkte til Supply Chain Manager Claus Nørgård Jensen.


vi tilbyder

  • Et job i en spændende virksomhed med stor vækst, og som er leverandør til den grønne omstilling

  • Et innovativt arbejdsmiljø med mulighed for at trække på en bred viden, hurtigt og effektivt, da alle processer er samlet i virksomheden

  • Attraktive ansættelsesvilkår

  • Ca. 100 dygtige og dedikerede kolleger og et job med mulighed for personlig/faglig udvikling i et godt og uformelt arbejdsmiljø.


ansøgning og CV

Ønsker du et spændende job med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i et inspirerende miljø hos en af Danmarks førende automationsvirksomheder, glæder vi os til at modtage din skriftlige ansøgning med CV via QuickApply på Jobindeks eller på job@ab-inventech.dk hurtigst muligt.

Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte Supply Chain Manager Claus Nørgård Jensen på mobil +45 21747766, eller på mail cljen@ab-inventech.dk

Alle henvendelser behandles med fortrolighed. Da vi ønsker at besætte stillingen snarest, har vi ingen specifik ansøgningsfrist
Vi glæder os til at høre fra dig.


AB Inventech

AB Inventech A/S er en dansk virksomhed som er grundlagt i 1989 og beliggende i Ikast. AB Inventech er i dag en anerkendt virksomhed i automationsbranchen og leverandør af specialmaskiner til den grønne omstilling – både i Danmark og internationalt. AB Inventech arbejder inden for flere brancher med særlig fokus på produktionsudstyr til vindmølleindustrien. I de senere år har specielt carbon-pultrusion-løsninger til brug ved forstærkning af vindmøllevinger været et vækstområde for AB Inventech, der i dag er markedsledende indenfor dette område.

Vores mission er at skabe stærke langvarige kunderelationer gennem solide, innovative automationsløsninger. Vi er stolte af vores samarbejde med internationale virksomheder, både i Danmark og i udlandet. Vi ser med stor forventning frem til at byde dig velkommen på holdet, så vi sammen kan styrke og udvikle vores kunderelationer gennem mange år.