Få et spændende job med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i en virksomhed med stort vækstpotentiale og som er leverandør til den grønne omstilling indenfor vindmølleindustrien. Trives du i en hverdag, hvor overblik og fokus på faglighed er i højsædet? – så er du måske vores nye montør!


jobbet

Med faglig reference til vores Team Lead for montagen bliver du en del af et stærkt fagligt miljø med dygtige og engagerede kolleger, der er interesserede i at levere et godt og professionelt stykke arbejde, men som også er fagligt og socialt gode sammen.

Hovedvægten af dine opgaver er relateret til fremstilling og montering af specialmaskiner hos kunder i ind- og udland, hvorfor en del rejseaktivitet må forventes. Ca. 30-60 dage om året.

Opgaver er fordelt mellem opsætning og montering af kendte maskiner samt samarbejde med vores R&D afdeling ved ved udvikling af nye maskiner.


kvalifi-
kationer

Vi forestiller os, at vores nye medarbejder:

  • Er uddannet smed, mekaniker, eller du har anden relevant baggrund.

  • Har erfaring med opsætning og montering af specialmaskiner og automationsanlæg.

  • Har erfaring med at læse produktionstegninger og pneumatikdiagrammer.

  • Arbejder systematisk og er resultatorienteret.

  • Har et godt humør, er serviceminded og sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde, og lykkes det ikke første gang, bliver du ved, indtil kvaliteten er i top.

  • Kan begå sig på dansk og engelsk.

  • At bruge IT er en naturlig ting for dig.

  • Har erfaring fra maskinproducerende projektvirksomhed, der arbejder med kundespecifikke løsninger.


vi tilbyder

  • Et job i en spændende virksomhed med stort vækstpotentiale, og som er leverandør til den grønne omstilling

  • Et innovativt arbejdsmiljø med mulighed for at trække på en bred viden, hurtigt og effektivt, da alle processer er samlet i virksomheden

  • Attraktive ansættelsesvilkår

  • Ca. 100 dygtige og dedikerede kolleger og et job med mulighed for personlig/faglig udvikling i et godt og uformelt arbejdsmiljø.


ansøgning og CV

Ønsker du et spændende job med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i et inspirerende miljø hos en af Danmarks førende automationsvirksomheder, glæder vi os til at modtage din skriftlige ansøgning med CV via QuickApply på Jobindeks eller på job@ab-inventech.dk hurtigst muligt.

Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte Team Lead Morten Arndt på +45 6043 8330 eller på mail moarn@ab-inventech.dk.

Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt og vi afholder løbende samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig.


AB Inventech

AB-Inventech A/S er grundlagt i 1989 og beliggende i Ikast og er i dag en anerkendt virksomhed i automationsbranchen - både i Danmark og internationalt. AB-Inventech arbejder inden for flere brancher – men med særligt fokus på vindindustrien og blandt andet specialiseret i industriel fiberhåndtering. Vores mission er at skabe stærke og langvarige kunderelationer gennem solide, innovative og rationaliserende automationsløsninger.

Vi er glade og stolte af samarbejdet med internationale virksomheder i Danmark og i udlandet, og vi ser frem til at få dig med på holdet, så vi kan fastholde og udvikle vores gode kunderelationer gennem mange år.